Molly og Mads: Sådan bliver vores freestyle i Vild med dans-finalen.
- Det er sindssygt, og det er den fedeste følelse!
Sådan lød den umiddelbare reaktion fra danseparret Molly Egelind og Mads Vad efter semifinalen fredag den 16. november, hvor de dansede sig i finalen.
- Vi er så lykkelige for at få mulighed for at danse vores freestyle, der handler om Molly, fortalte en meget glad Mads Vad.
- Ja, den fortæller en historie, som jeg er glad for at få lov til at formidle gennem dansen, tilføjede en lige så begejstret Molly Egelind.
Imponeret fra starten
Den 30-årige skuespiller Molly Egelind har imponeret helt fra starten og er bare blevet ved med at overgå sig selv.
Og nu er hun i finalen med Mads Vad.
Uvirkeligt og fantatisk
- Det er helt uvirkeligt, men også meget fantastisk, og jeg har lært så meget af at være med i ”Vild med dans” – og det er jo heldigvis ikke slut endnu, jublede Molly Egelind.
- Nej, og jeg har lært så meget af Molly, og nu fokuserer vi på finalen i Forum Horsens supplerer Mads Vad, der lover, at der er meget ”rigtig” dans med i freestylen.
- Det er det eneste, jeg kan, forklarer Mads Vad med et stort smil.