Morten Ankerdal kåret som Årets mandlige sportsvært

Morten Ankerdal
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

Det er ikke første gang, at BILLED-BLADETs læsere sender en TV-GULD-pris i Morten Ankerdals retning.

Fredag, 10. marts 2017 - af Stine Ramlyng

Tre gange før har den dygtige sportsvært Morten Ankerdal modtaget den fornemme læserpris, TV-GULD-prisen.

Og fredag aften skete det altså for fjerde gang, da den populære sportsvært løb med titlen som Årets mandlige sportsvært foran Dennis Ritter og Thomas Kristensen, da TV-GULD-festen løb af stablen på Hotel d'Angleterre i København.

- Denne her har jeg prøvet at vinde før, men det gør det ikke mindre dejligt, sagde en stolt og glad Morten Ankerdal, da han modtog prisen.

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

Det er BILLED-BLADETs læsere, der har stemt - og dermed afgjort - hvem de syntes fortjente prisen som Årets mandlige sportsvært.

Husk, at BILLED-BLADET i næste uge torsdag den 16. marts har et stort festtillæg med alle billederne fra TV-GULD-festen: De glade vindere, de smukke kjoler, kærligheden, dansegulvet og alle de andre dejlige øjeblikke.

I galleriet herunder kan I se de i alt seks nominerede både kvindelige og mandlige sportsværter. 

GALLERI: Her er de nominerede sportsværter til TV-GULD 2016