22. nov. 2011
Af af Jan Bergman

Morten Ankerdal stopper på Aftenshowet

Morten Ankerdal
Morten Ankerdal
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den populære TV-vært Morten Ankerdal har besluttet at stoppe på DRs ”Aftenshowet, for atter vende tilbage på TV 2.

Den populære TV-vært har besluttet at stoppe på DRs "Aftenshowet, for atter vende tilbage på TV 2.

En meget populær vært kommer tilbage til TV 2, når Morten Ankerdal efter fem måneder på DR1 vender hjem til TV 2|SPORTEN. Her bliver hans første store opgave EM i herrehåndbold fra 15. januar 2012, oplyser TV 2.

- Jeg savner sport. Så enkelt er det, siger Morten Ankerdal, der efter fem måneder på "Aftenshowet" nu vender tilbage til TV 2|SPORTEN.

Den populære vært er skam heller ikke en ukendt herre blandt BILLED-BLADETs læsere, der stemte ham ind på en flot andenplads om BILLED-BLADETs TV-GULD-pris tidligere på året.

- Sidste sommer havde jeg lyst til at prøve noget andet, men jeg må erkende, at sport betyder mere for mig, end jeg havde troet. Derfor er jeg rigtig glad for at komme hjem til de gode, trygge rammer på TV 2|SPORTEN, som efter min mening altid har lavet fantastiske sportsudsendelser, fortæller Morten Ankerdal.

Morten Ankerdal var på TV 2|SPORTEN fra 1. maj 1998 til 1. august i år. Og efter fem måneder på DR1 er han tilbage fra nytår.

Læs mere om: