Morten Kjeldgaard nyder julen i Thailand sammen med sin mor
Udover en velfortjent ”Vild med dans”-sejr, sammen med dansepartneren, Sarah Mahfoud, fik danseren Morten Kjeldgaard også en kæmpe overraskelse i Forum Horsens.
Her var hans storebror Thomas, der bor i Thailand, nemlig blandt publikum.
Jul i varmen
Og efter en 11 timers flyvetur er Morten Kjeldgaard og mor Inge-Lise nu hos Thomas i Thailand for at tilbringe julen – og de første uger af januar i varmen.
”Så er vi klar til lidt under 11 timers flyvetur... meeen det er egentlig ok luxus ifølge nordjyden” skrev Morten Kjeldgaard i en opdatering på Instagram sammen med et billede af sig selv og mor Inge-Lise ombord på flyet og klar til afgang. Et billede som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.
Og 13. december kunne den dygtige danser så fortælle, at han og mor var vel ankommet – med lidt jetlag – og klar til at nyde de næste fire uger.
Julen skal fejres lidt utraditionelt
-Thomas’ kæreste og hendes mor også med, og vi skal ud på en lille ø i Sydthailand i fem dage – væk fra alt – og bare slappe af. Ingen juletræ og ingen gaver, fortalte Morten Kjeldgaard til BILLED-BLADET efter ”Vild med dans”-sejren.
LÆS MERE: Morten Kjeldgaard tror på kærligheden
Når Morten Kjeldgaard kommer hjem, skal han i gang med prøver på musicalen ”Saturday Night Fever”, som han premiere i marts.