1. mar. 2021
Af Helle Skram de Fries

Morten Kjeldgaard på sin fødselsdag: Jeg blev virkelig overrasket

Morten Kjeldgaard.
Morten Kjeldgaard.
Foto: Hanne Juul
Vild med dans-stjernen fik kæmpe overraskelse af kæresten på sin fødselsdag.

Mandag 1. mart blev ”Vild med dans”-stjernen Morten Kjeldgaard 36 år.

- Jeg blev virkelig overrasket, da jeg kom hjem i går, fortæller han til BILLED-BLADET på selve fødselsdagen.

- Jeg havde møder, der trak ud, så jeg skrev til Frede, at jeg kom et par timer senere hjem, forklarer Morten Kjeldgaard, der danner par med Frederik Haun.

Skulle pakke en taske

- Da jeg kom hjem, sagde Frede, at jeg skulle pakke en taske. - Jeg kunne godt regne ud, vi ikke skulle rejse udenlands. - Men jeg anede ikke, hvad vi skulle.

Overnatning på hotel

Turen gik så til ”Copenhagen Admiral Hotel”, hvor parret skulle overnatte. - Det var bare superfedt. Skønt hotel med super beliggenhed ved Skuespilhuset og med udsigt over til Operaen. På fødselsdagsmorgenen var der flag og morgenmad på værelset.
https://imgix.billedbladet.dk/morten_alene_beskaaret.jpg
Foto: Privat
BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe de fine fotos fra fødselsdagsmorgenen.

Fine gaver

- Der var skam også gaver. Af Frede fik jeg - udover hotelopholdet - bæredygtige boxershort lavet af bambus.
https://imgix.billedbladet.dk/morten_og_frede_beskaaret.jpg
Foto: Privat
- Af Fredes forældre fik jeg en lækker afslapnings-Adidastrøje. - Min mor, Inge-Lise, har lige ringet fra Jylland og sagt tillykke.

Kæresten bager en kage

- Nu er jeg hjemme i vores lejlighed, og Frede er på arbejde. - I aften laver han mad og bager garanteret også en kage, gætter fødselsdagsbarnet på. -Vi har ikke planlagt at være andre end os to, men der er da nogle, jeg godt kunne tænke mig at se. - Blandt andre dem fra kageklubben.

Kageklub med Vild med dans-venner

Morten Kjeldgaard er med i en kageklub sammen med nogle af ”Vild med dans”-vennerne.
Blandt andre de tre skønne veninder Mille Funk, Asta Björk og Jenna Bagge, som er sammen på dette instagram-foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_jenna_beskaaret_0.jpg
Foto: Privat

Læs mere om: