
Morten Kjeldgaard: Se lige hvor cute han var som barn

Morten Kjeldgaard er i øjeblikket aktuelt som en af de professionelle dansere i den 22. - og sidste – sæson af ”Vild med dans”.
Sammen med sin dansepartner, skuespiller Julie Rudbæk, har han efter tre programmer placeret sig i toppen af de nu otte par store felt.

Udover at deltage i ”Vild med dans” er Morten Kjeldgaard også coach, hvor han og hans team med dans, kost og styrketræning, hjælper mennesker, der ønsker en forandring.
Mennesker og glæde
Vejen til at blive coach har Morten Kjeldgaard blandt andet valgt, fordi det handler om mennesker og om glæde.
Til de sødeste barndoms-billeder fortæller han på Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere fra, at han danset, siden han var lille.

”Dansen har altid været min store kærlighed. Den har givet mig selvtillid, glæde og fællesskab – og lært mig, hvor meget bevægelse kan gøre for både kroppen og sindet”, skriver han blandt andet.

Det er præcis det han gerne vil formidle videre i sit arbejde som coach.
Tiden i ”Vild med Dans” har lært ham, hvor vigtigt det er, at nogen tror på dig.

Fredag 17. oktober går han på gulvet med Julie Rudbæk i en samba.
- Vi glæder os, jublede parret allerede, da vi mødte dem på gulvet fredag 10. oktober, hvor de havde danset slowfox.

Morten glæder sig ekstra meget. Samba er nemlig en af hans yndlingsdanse. Og hvem ved måske er det under træningen også blevet Julie Rudbæks.