
Morten Kjeldgaard udgår af Vild med dans: Frederik Haun reagerer på rørende vis

- Det gør ondt langt ind i hjertet.
Sådan lyder ordene fra danseren Morten Kjeldgaard, som har meldt ud, at han ikke kan danse fredag aften i ”Vild med dans”. Tirsdag oplevede han nemlig, at hans syn blev væsentligt forringet, og efter en tur hos lægen, hvor han blev sendt videre til akutafdelingen, stod det klart, at han skal opereres.
Der venter danseren en operation fredag, hvilket sender ham ud af fredagens liveshow i ”Vild med dans”. Og selvom det ikke er til at bære for Morten Kjeldgaard, at han misser showet og ikke ved, om han kommer på gulvet igen, så er støtten nær.
Hans mand, Frederik Haun, reagerer med stor kærlighed og opbakning på Instagram, hvor Morten Kjeldgaard deler den triste nyhed.
- Vi kommer til at savne dig i fjernsynet i morgen, og vi passer på dig herhjemme, lyder ordene fra Frederik Haun.
Morten Kjeldgaard får altså fuld opbakning og masser af kærlighed på hjemmefronten, og mon ikke også, at parrets tvillingepiger kan få smilet frem.

