14. feb. 2023
Af Catja Klarskov

Morten Olsens kæreste forsvandt fra færge: Nu vil Kristian Bech opklare mysteriet

Kristian Bech. Indsat: Morten Olsen
Kristian Bech. Indsat: Morten Olsen
Foto: Birger Storm og Morten Mejnecke
Kristian Bech er tilbage med en ny sæson af ”Som sunket i jorden”, og i premiereafsnittet skal tv-værten forsøge at løse mysteriet om Marianne Kristine Egebergs forsvinden.

Morten Olsen var ganske ung, da hans 25-årige kæreste Marianne Kristine Egeberg forsvandt sporløst.

I premiere-afsnittet på ”Som sunket i jorden” forsøger tv-vært Kristian Bech at opklare, hvad der skete i 1978, da den tidligere landsholdstræners kæreste forsvandt fra færgen mellem Gedser og tyske Travemünde.

Mariannes forsvinding er tidligere beskrevet som en af Danmarkshistoriens mest berømte forsvindingssager, og i 44 år har hendes skæbne været et mysterium og en uforløst tragedie for den unge kvindes familie.

Marianne Kristine Egeberg
Marianne Kristine Egeberg
Foto: TV 2

Om Kristian Bech opklarer den gamle sag, kan du se i det første afsnit af ”Som sunket i jorden”, der bliver sendt torsdag aften kl. 20:00 på TV 2.

Læs mere om: