3. jul. 2015
Af af Liz Rørsig

Nabiha bliver ny dommer i Danmark har talent

Nabiha glæder sig til at være dommer i "Danmark har talent".
Nabiha glæder sig til at være dommer i "Danmark har talent".
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Den populære sangerinde, Nabiha, glæder sig til at se, hvilke gemte talenter Danmark har at byde på.

Nabiha, der også har medvirket i "Toppen af Poppen", skal være med som dommer i TV 2’s underholdningsprogram "Danmark har talent" i efteråret.

Her får hun selskab af de sidste års dommere, nemlig tidligere balletdanser Cecilie Lassen, skuespiller Peter Frödin og TV-værten Jarl Friis-Mikkelsen.

Nahiba vil inspirere folk til at tro på sig selv

Nabiha afløser TopGunn, der får travlt med en ny serie på TV 2 Zulu.

- I "Danmark har talent" får danskerne en reel mulighed for at vise lige netop deres passion uden regler og restriktioner for, hvad deres talent måtte være, og det glæder jeg mig til at være en del af. Som artist møder jeg ofte en masse talentfulde og inspirerende mennesker, der brænder for det, de gør. Det synes jeg er fedt! Mit håb er at kunne inspirere folk til at tro på sig selv og deres talent, dygtiggøre det og måske endda turde udfordre det i nye retninger, siger Nabiha.

Fik selv hjælp

- Fornemmelsen af at stå med hjertet helt oppe i halsen og føle, at det er nu eller aldrig, kender jeg selv rigtigt godt til. Så hvis deltagerne kan bruge min erfaring, mit syn, råd eller viden i deres videre færd, vil det glæde mig meget at have gjort en forskel, fortæller sangerinden til BILLED-BLADET.

Hun fik selv hjælp til at tro på sit eget talent.

- Siden jeg var lille pige har jeg elsket at synge, men det krævede et seriøst skub fra et andet menneske, som jeg så op til, før jeg turde tro på det. Som dommer håber jeg på at kunne give det samme skub til andre, som har brug for det. Jeg glæder mig sindssygt meget til at have det sjovt med både deltagere og dommerpanel og til at se, hvilke gemte talenter Danmark har at byde på!

Læs mere om: