Natasja Crone afslører: Sker for første gang i 20 år
For TV2s populære vært Natasja Crone blev den første dag i det nye år en helt anderledes oplevelse end hvad hun har været vant til de sidste 20 år.
"For første gang siden 1999 har jeg fri på årets første dag. Ingen nytårstaffel, store kjoler og transmission i kulde. Det største move der er sket i dag er derfor de 10 skridt fra seng til sofa. Det er da en start. Godt nytår ❤️#2021," skriver hun således på sin Instagram-profil til et billede, hvor hun ses i afslappet stil med kæresten Rasmus Tantholdt.
BILLED-BLADET har fået lov til at vise opslaget.
Aflyst nytårskur
Grunden til, at Natasja Crone kunne slappe af derhjemme den 1. januar er, at kongehuset i oktober meddelte, at alle de kongelige nytårskure i år er aflyst på grund af coronakrisen.
Derfor behøvede hun ikke finde sit festlige tøj og make up frem for at dække den fornemme kongelige fest med dronningen som vært.