Natasja Crone i tårer: Rasmus Tantholdt vinder helt særlig pris

Rasmus Tantholdt og Natasja Crone. 

Rasmus Tantholdt og Natasja Crone. 

Foto: Lars H. Laursen
TV 2-korrespondenten Rasmus Tantholdt kan sammen med kæresten Natasja Crone fejre, at han har vundet Publicistprisen 2022 for sit arbejde i Ukraine.

Sikkerhedshjelmen og den skudsikre vest var skiftet ud med et stilfuldt, blåt jakkesæt, da Rasmus Tantholdt fredag den 20. maj deltog i Publicistfesten 2022 i København.

Den 48-årige TV 2-korrespondent har tilbragt talrige dage i Ukraine, siden krigen brød ud i februar, men han har nu været tilbage på dansk grund i en uges tid.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Rasmus Tantholdts kæreste, Natasja Crone, var vært på prisfesten, og der var en helt særlig grund til, at han selv var med. Han var nemlig nomineret til årets Publicistpris 2022.

Blev meget rørt

Hele salen brød ud i jubel, da Rasmus Tantholdt blev udråbt som vinder af den prestigefyldte pris, hvor han kæmpede mod to andre nominerede.

- Da jeg blev ringet op og fik at vide, at jeg var nomineret, var jeg i Ukraine. Jeg sagde, at hvis jeg vinder, så snaver jeg min kæreste i gulvet, lød det med et grin i talen fra Rasmus Tantholdt.

Han gik derefter over til Natasja Crone og gav hende et kærligt kys. Det fik tårerne til at trille hos den 51-årige TV 2-vært, som i lange perioder har måttet undvære sin kæreste, imens han har befundet sig i en krigszone.

- Jeg blev virkelig rørt over det. Det er også, fordi jeg ved, hvor meget prisen betyder for ham, sagde Natasja Crone efterfølgende til BILLED-BLADET.

Foto: Lars H. Laursen

Er meget stolt

Rasmus Tantholdt vandt netop Publicistprisen 2022 på grund af sit arbejde i Ukraine, hvor han har rapporteret direkte fra krigszonen.

- Jeg er ekstremt stolt over den her pris, men jeg vil gerne dedikere den til TV 2, min elskede arbejdsplads, hvor jeg har været, siden jeg blev uddannet i 2000, sagde Rasmus Tantholdt.

Han kan nu fejre prisen med sin stolte kæreste, Natasja Crone.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden