6. maj. 2023
Af Karina Didriksen

Natasja Crone og Rasmus Tantholdt: Derfor bliver sommerferien anderledes i år

Rasmus Tantholdt og Natasja Crone.
Rasmus Tantholdt og Natasja Crone.
Foto: Martin Høien
Tv-værten Natasja Crone og kæresten Rasmus Tantholdt har planer om en afslappende dansk sommer.

Natasja Crone er vant til, at hun i perioder må undvære sin kæreste, Rasmus Tantholdt, når han er udsendt som korrespondent for TV 2.

Mens hun festede til årets Danish Beauty Award, var han i Ukraine, og det varede flere dage, inden Tantholdt kom tilbage på dansk grund.

Natasja Crone glæder sig derfor allerede nu til sommerferien, som bliver lidt anderledes i år, og hvor de bare kan slappe af i hinandens selskab.

- Vi har valgt i år, at vi ikke rigtig planlægger noget og bare ser, hvad der sker, fortalte Natasja Crone, da BILLED-BLADET mødte hende på den blå løber.

Til gengæld overvejer tv-værten og korrespondenten at tage udenlands senere på året.

- Vi tager måske en rejse til efteråret, hvor en af os fylder rundt – og det er ikke mig, lød det med et grin fra 52-årige Natasja Crone.

Hun hentydede naturligvis til, at Rasmus Tantholdt fylder 50 år til oktober.

Læs mere om: