Neel Rønholt og Michael Olesen drømmer om finale

Neel Rønholtog Michael Olesen.

Neel Rønholtog Michael Olesen.

Foto: Hanne Juul

De tør næsten ikke sige det højt, men Vild med dans-parret Neel Rønholt og Michael Olesen drømmer om at komme i finalen.

Lørdag, 9. november 2019 - af Helle Skram de Fries

Freestyle? Hmm, tjaa.

Michael Olesen svarer lidt undvigende, da BILLED-BLADET, efter "Vild med dans" fredag 8. november spørger, om han er begyndt at tænke på den freestyle han og Neel Rønholt skal danse, hvis de kommer i finalen.

Der er nu kun fem par tilbage i konkurrencen, og de tre af dem skal dyste i finalen i Forum Horsen fredag 29. november.

På høje tid

Så det er på høje tid at tænke i freestylebaner.

- Produktionen skubber da også lidt på, indrømmer Michael Olesen og forklarer:

- Der skal jo forberedes noget muisk og den slags.

Neel skal også bestemme

Så jo, Michael Olesen er begyndt at tænke i freestyle.

Neel Rønholt kigger interesseret på sin dansepartner.

- Det har jeg da ikke hørt noget om.

Michael Olesen griner og forsikrer, at det ikke betyder, Neel Rønholt ikke har noget at skulle have sagt.

- Neel skal også være med til at bestemme, men lige nu er det bare nogle ting og muligheder, jeg har i hovedet.

En ubeskrivelig oplevelse

Èn ting er parret enige om.

- Det er en kæmpe drøm at komme i en finale. Jeg har prøvet det, og det er en helt speciel og ubeskrivelig oplevelse, forsikrer Michael Olesen.

Dansene fredag 8. november, hvor Neel Rønholt og Michael Olesen dansede en flot og temperamentsfuld pasodoble samt en holddans, nød de også.

Hylende morsomt

I holdansen var deres tema Disneys "Den lille havfrue", og de dansede sammen med Coco O. og Morten Kjeldgaard samt Oscar Bjerrehuus og Asta Björk.

- Det var bare vildt sjovt. Vi havde det hylende morsomt til træningen, lød det begejstret fra Neel Rønholt - og Michael Olesen nikkede ivrigt. 

Foto: Hanne Juul

Spar op til 41% med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Spar op til 41% med BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!

Spar op til 41% med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Spar op til 41% med BILLED-BLADET i julegave
Klik her og læs hvordan!