28. apr. 2016
Af Maria Rode Olsen

Nikolaj Hübbe glæder sig til endnu en sæson Vild Med Dans

Nikolaj Hübbe
Nikolaj Hübbe.
Foto: Birger Storm.
Balletmester og "Vild med dans"-dommeren Nikolaj Hübbe ser frem til endnu en sæson bag dommerbordet og på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Nikolaj Hübbe var i hopla, da han skulle præsentere den kommende balletsæson på Det Kongelige Teater.

Balletmesteren har også meget at se frem til med produktioner som "Alice i Eventyrland", "Svanesøen" og den første danske opsætning af "Juveler" med sit balletkorps. Men der er mere end tåspids-sko, pas de deux og trikot i Nikolaj Hübbes planer - han glæder sig nemlig til at komme tilbage bag dommerbordet i endnu en sæson af "Vild med dans" på TV 2.

Mors Dag: Glæd din mor i 6 eller 12 uger og få 2 biografbilletter

- De der gode fredag aftener, hvor man kommer ind, og det er bare så skønt at afslutte en uge på den måde. Man har arbejdet hårdt, og dit og dat, et hektisk Kongens Nytorv liv, og så komme ud på Metronome og slappe af. Det er ret dejligt, fortæller Nikolaj Hübbe til BILLED-BLADET under Det Kongelige Teaters præsentation af sæson 16/17.

Stakkels nydansere

Det bliver Nikolaj Hübbes sjette sæson som dommer i "Vild med dans" og føler sig godt hjemme i dommerstolen.

- Det er sådan dejligt afstressende at slutte ugen af på den måde. Det er ret fedt, siger han.

Men han tror ikke , at alle i "Vild med dans"-studiet har det på helt samme måde som ham selv, når kameraerne ruller fredag efter fredag.

- Nydanserne synes nok ikke, det er så afstressende, det kan jeg love dig for. Vi ryster ikke så meget på hånden, men det gør de. Stakler, afslutter han med et stille grin.

SE BILLEDERNE: Vild med dans-dommerne på gulvet

Læs mere om: