Lørdag 5. december danser Sara Bro i en kjole, Jenna Bagge har danset i tidligere.
Radioværten Sara Bro, der danser med Morten Kjeldgaard, har i samtlige ni programmer danset i genbrugskjoler.
Sara har altid elsket genbrug, og så hylder hun også klimavenlig adfærd. Derfor besluttede hun fra starten udelukkende at danse i genbrugskjoler.
Wienervals i Jennas kjole
I program 10 skal Sara Bro og Morten Kjeldgaard danse wienervals. - Sara bliver SÅ fin i en stor, hvid kjole. - Skørtet er et, Jenna Bagge havde på i en vals i 2017, fortæller Morten Kjeldgaard. - Og toppen er en Karina Frimodt tidligere har haft på, tilføjer han. På billedet her danser Sara cha-cha-cha i en kjole, Marianne Eihilt tidligere har danset samba i.
Skønt at gå direkte videre
Sara og Morten er spændte på lørdagens wienervals. - Vi glæder os og håber naturligvis, vi får lov til at gå videre. - Det var fantastisk sidste gang, da vi gik direkte videre. Læs også
Sara Bro forklarer: Derfor blev jeg så rørt
Sæsonens sidste omdans
-Vi forbereder os selvfølgelig på en omdans. Det tror jeg, alle fem par gør. Omdansen lørdag 5. december er sæsonens sidste. I program 11 sendes tre par i finalen – uden nogen omdans. Albert eneste nydanser herre
De tilbageværende par er, udover Sara og Morten: Emili og Mads, Nukâka og Silas, Merete og Thomas samt Albert og Jenna. Albert er den eneste nydanser mand, der er tilbage i konkurrencen.
Håber på freestyle
De tilbageværende par har skulle melde ind med, hvad de skal bruge af rekvisitter, hvis de kommer i finalen og skal danse freestyle. - Vi satser primært kostumemæssigt. - Kommer vi til at danse freestyle - og det håber vi inderligt - bliver det noget, der aldrig er set før, lover Morten Kjeldgaard. - Vi er klar!