23. sep. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Nu er det afsløret: Den nye sæson af Stormester bliver helt anderledes

Lasse Rimmer og Mark Le Fevre. 
Lasse Rimmer og Mark Le Fevre.
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Optagelserne til en ny omgang "Stormester" begynder lige om lidt, men den nye sæson bliver slet ikke som de forrige.

”Stormester” har været et stort hit på TV 2 de seneste år, og i begyndelsen af november er der premiere på den nye og sjette sæson.

Men midt i ventetiden er der kommet en noget overraskende nyhed fra TV 2-programmet.

Den ultimative vinder skal findes

Optagelserne til endnu en ny sæson begynder nemlig lige om lidt, og den bliver slet ikke som de forrige.

Det er nemlig de fem vindere fra de fem første sæsoner, som medvirker i fire helt nye afsnit, og her vil det vise sig, hvem der er alletiders ultimative vinder af ”Stormester”.

Det afslører programmet via Instagram.

”Er i klar? Stormester Vindernes Vinder kommer i 2023! Vinderne fra de første 5 sæsoner er klar til at dyste om at blive den ultimative vinder af Stormester.

Det bliver til 4 programmer og studieoptagelserne kommer i starten af november. Og kan man egentlig komme ind og se det? Selvfølgelig kan man det. Billetterne bliver sat til salg d. 3/10”.

De fem medvirkende i programmet er Christian Fuhlendorff, Sofie Linde, Victor Lander, Annika Aakjær og Jonas Mogensen.

Læs mere om: