28. dec. 2022
Af Karina Didriksen

Nu er det slut for Dick og Angel: Deler bevægende ord og billeder

Dick og Angel Strawbridge fra "Han, hun og drømmeslottet" på TV 2 Fri.
Dick og Angel Strawbridge fra "Han, hun og drømmeslottet" på TV 2 Fri.
Foto: TV 2
Ægteparret Dick og Angel Strawbridge har valgt at stoppe med deres tv-programmet ”Han, hun og drømmeslottet”, og sidste afsnit har nu været sendt i England.

Siden Dick og Angel Strawbridge tonede frem på skærmen for første gang i 2015 i TV 2 Fri-programmet ”Han, hun og drømmeslottet”, har de været elsket af seerne.

Derfor var det også en trist nyhed, ægteparret havde til deres mange fans, da de tidligere på året afslørede, at de har valgt at stoppe det populære program.

Den allersidste sæson 9 havde premiere i England i efteråret, og for få dage siden løb det sidste afsnit over skærmen i deres hjemland.

I den forbindelse lagde Dick og Angel Strawbridge et opslag på Instagram, hvor de delte nogle søde ord og et familiebillede.

På billedet, som kan ses ved at klikke her, sidder familien på deres franske slot og skåler med hver deres glas, mens ”Han, hun og drømmeslottet” kører på fjernsynet i baggrunden.

I Instagram-opslaget skriver det britiske ægtepar, at de håber, deres fans har nydt at fejre afslutningen på et vidunderligt kapitel sammen med dem og deres børn, Arthur og Dorothy.

Fortsætter med at lave tv

Hvornår den 9. og allersidste sæson af ”Han, hun og drømmeslottet” får premiere i Danmark, vides endnu ikke.

Selv om Dick og Angel ikke optager flere afsnit af ”Han, hun og drømmeslottet”, så betyder det heldigvis ikke, at de er færdige med at lave tv.

Dick og Angel har nemlig oplyst, at de planlægger at lave en helt ny programserie til næste år, der lige nu har titlen ”Escape to the Chateau: Secret France”.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_all3media_tv_2web.jpg
Foto: TV 2

Læs mere om: