3. okt. 2014
Af Helle Skram de Fries

Nu kan du danse med Claudia Rex eller Mads Vad

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/uh-58048.jpg
Foto All Over
Hvis du er så vild med dans, at du kunne tænke dig en svingom med en af de professionelle dansere, så har du chancen, når dansegulvet rykker ud til seks jyske byer.

Kunne du tænke dig at suse over dansegulvet med for eksempel Claudia Rex eller Mads Vad, ja så har du chancen lørdag den 11. oktober.

Her betyder "Vild med dans"-Galla velkommen på dansegulvet i Vejle Musikteater.

TV 2 har nemlig besluttet, at danseglade danskere i år skal have mulighed for at danse til tonerne fra The Antonelli Orchestra sammen med nogle af de professionelle dansere, som vi kender så godt fra de populære "Vild med dans"-programmer.

Seks lørdage i oktober og november er der dansegalla i seks forskellige jyske byer, og lørdag den 11. oktober er det Vejle, der lægger for.

Med på turen er, foruden orkesteret, fire af de professionelle dansere: Claudia Rex, Mads Vad, Mie Moltke og Thomas Evers Poulsen.

De to værter Sarah Grünewald og Claus Elming er også med til at styre slagets gang.

Efter Vejle er det Tinghallen i Viborg, der holder "Vild med dans"-bal den 18. oktober, og den 25. oktober går det løs i Aalborg Kongres & Kulturcenter. Musikteatret i Holstebro lægger hus til den 8. november, Aarhus den 15. november og Kulturcenter Limfjorden i Skive 22. november.

Biletter til arrangementerne kan bl.a. købes på vmd.tv2.dk

Og 28. november sendes den store finale direkte fra Forum Horsens, så Jylland er for alvor kommet på "Vild med dans"-kortet i år.

Læs mere om: