12. maj. 2015
Af Juliane Olsen

Nu skal Jan Fogs villa sælges

Jan Fog
Ejendomsmægleren Jan Fog efterlader sig en stor ville på Strandvejen i København, der nu skal have en ny køber.
Foto: Claus Poulsen
Den nye ejer af Jan Fogs ejendomsmæglerfirma skal nu også stå for salget af den afdøde ejendomsmæglers villa på Strandvejen i København.

Den 66-årige kendis-ejendomsmægler Jan Fog døde som følge af sin leukæmisygdom den 23. april, efter en stamcelletransplantation slog fejl.

Hans ejendomsmæglerfirma Cand. jur. Jan Fog er nu overdraget til konkurrenterne efter Jans Fogs eget ønske, og det bliver også højst sandsynligt dem, der skal sælge hans store villa på Strandvejen i København.

- Jans villa er helt unik. Det er jo nok ikke uden grund, at han – på trods af, at han har set rigtigt mange smukke huse – har holdt fast i det hus, han købte i begyndelsen af 80’erne, siger Claus Borg, der har overtaget Jan Fogs firma, til Ekstra Bladet.

Villaen har unik beliggenhed

Lige nu afventer Claus Borg en energirapport på ejendommene, men han regner med, at villaen vil blive sat til salg i løbet af et par uger.

Claus Borg vil dog ikke komme med et bud på, hvad salgsprisen bliver, men han fastslår, at både beliggenhed og udsigten er fantastisk.

LÆS MERE: Jan Fogs firma solgt til konkurrenten

Læs mere om: