1. jun. 2022
Af Majken Munk

Nu sker det igen: Derfor sender TV 2 ikke Linde på Langeland

Sofie Linde i "Linde på Langeland"
Sofie Linde i "Linde på Langeland"
Foto: Bermuda Productions/ TV 2
Det er anden gang, at TV 2 ikke sender ”Linde på Langeland” til sædvanlig tid. Det sker igen denne onsdag.

De seneste onsdage har seerne fulgt med i renoveringen af Sofie Linde og Joakim Ingversens sommerhus på Langeland.

I ”Linde på Langeland” er parret nået til badeværelset, og der er lidt uoverensstemmelser.

Men det er ikke muligt for seerne at følge med i afsnittet denne onsdag.

Sendes ikke

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at der onsdag den 1. juni 2022 er folkeafstemning.

Og det skal naturligvis følges på tv stort set hele dagen.

Det betyder også, at TV 2 i aften i, hvad der egentlig var sendetiden for ”Linde på Langeland”, sender programmet ”Folkeafstemning: Sådan stemmer danskerne”.

Skubbet en uge

Heldigvis kan seerne dog se frem til, at det syvende afsnit af ”Linde på Langeland” bliver sendt på tv.

Sidste uges afsnit af "Linde på Langeland" blev også skubbet en uge, fordi TV 2 prioriterede at sende en europæisk fodboldkamp i stedet.

Det kommer ugen efter onsdag den 8. juni til sædvanlig tid klokken 20.50.

Afsnittet kan dog allerede ses på TV 2 Play nu.

Læs mere om: