12. aug. 2025
Af Catja Klarskov

Ny dommer i X Factor: Derfor blev det Benjamin Hav

Benjamin Hav, Oh Land og Thomas Blachman. 
Benjamin Hav, Oh Land og Thomas Blachman.
Foto: Søren Jul Lamberth.
Musikeren Benjamin Hav er ny dommer i X Factor. Nu forklarer TV 2 valget.

Seerne er garanteret god underholdning, når musiker Benjamin Hav snart indtager sendefladen på TV 2.

Benjamin Hav er nemlig ny dommer på TV 2-programmet ”X Factor”, hvor han flankeret af de to kendinge, Thomas Blachman og Oh Land, snart er klar til at skyde en ny sæson i gang.

Valget er for nogle overraskende og for andre indlysende, men nu forklarer Dorte Borregaard, der er underholdningsredaktør på TV 2, hvorfor valget faldt på netop ham.

Det gør hun i en artikel på tv2.dk.

- Han er en helt særlig karakter i dansk musik med et kæmpe musikalsk og alsidigt virke, som bliver spændende at se foldet ud, siger Dorte Borregaard, hvorefter hun uddyber:

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

- Rent fagligt komplementerer han vores to øvrige dommere rigtig godt - og vi synes, dynamikken mellem de tre er både underholdende, overraskende og eftertænksom, hvilket klæder 'X Factor’ rigtig godt, fremgår det af artiklen.

Musikeren har en flot karriere bag sig, ligesom han er en kunstner, man selv i Kongehuset lytter til.

Det stod klart, da Benjamin Hav var inviteret til at optræde til kronprins Christians 18-års fødselsdag i 2023.

Thomas Blachman og Oh Land vender retur til dommerstolen.

Se videoen, hvor de tre dommere bliver præsenteret, her:

Thomas Blachman sætter sig ved dommerbordet for 18. gang, hvorimod det for Oh Land, med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, vil være fjerde gang.

STRAX - STRAX - STRAX  Billedet er sendt direkte fra kameraet, derfor er det ikke billedbehandlet - og skal ikke anvendes til print.FOTO: SØREN JUL LAMBERTH / ALLER FOTO & VIDEO
Dommertrioen ved dette års "X Factor", Benjamin Hav, Oh Land og Thomas Blachman.
Foto: Søren Jul Lamberth.

Mere om: