23. nov. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Ny sæson af Stormester på vej: Nu er første deltager afsløret

Lasse Rimmer
Lasse Rimmer
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Der er en ny sæson af "Stormester" på vej, og nu er første deltager afsløret.

Lørdag aften blev sidste afsnit af ”Stormester” sendt på TV 2, og her blev det afsløret, at komiker Jonas Mogensen er vinder af sæson 5.

Allerede nu kan fans af programmet dog godt begynde at glæde sig, for der er en ny sæson af succesprogrammet på vej.

Lasse og Mark vender tilbage

Optagelserne til program 6 er allerede i gang, og her bliver det til et gensyn med stormesteren Lasse Rimmer og hans tro hjælper Mark Le Fevre.

Fem nye kendte danskere har sagt ja til at kaste sig ud i alskens mærkelige udfordringer, og nu er det første navn afsløret.

Den 44-årige komiker og musiker Simon Jul er nemlig med på det nye hold.

TV 2's succesprogram fortsætter

Sæson 1 af ”Stormester” blev sendt i 2018, og her var det Christian Fuhlendorff, der løb med flest point og dermed sejren.

Siden har også Sofie Linde, Victor Lander, Annika Aakjær og senest Jonas Mogensen vundet programmet.

Det vides endnu ikke, hvornår sæson 6 af ”Stormester” får premiere.

Læs mere om: