Ny Vild med dans-deltager afsløret

TV 2 bekræfter overfor BILLED-BLADET, at det er korrekt, at skuespilleren Sami Darr er en af de 12 nydansere på 2015-holdet til "Vild med dans".
Dermed er syv af de 12 navne på de ikke professionelle dansere officielt bekræftet.
Sami Darr er primært kendt fra TV 2 ZULU-serie "Tomgang", hvor han spiller sammen med blandt andre værten på "Vild med dans", Sarah Grünewald, komikeren Mick Øgendahl og tryllekunstneren Rune Klan, og TV 2 kan også bekræfte, at der kommer en sæson tre af serien, hvor Sami Darr er med igen.
Udover Sami Darr er følgende navne bekræftet som deltagere:
Skuespiller Søs Egelind, skuespiller Ena Spottag, skuespiller Stephanie Potalivo, sanger James Sampson, cirkusartist Patrick Berdino og basketballspiller Chris Christoffersen.
Sarah Grünewald er vært sammen med Claus Elming, og dommerne er igen: Anne Laxholm, Britt Bendixen, Jens Werner og Nikolaj Hübbe.
Seneste nyt

Alle billederne fra Tivoli: Her er de private venner der ...

Hold da helt fest! Mary og Frederik slutter heftig ...

Ægte kongelig familiehygge i pausen: Mary og ...

Dronningen er for vild: Veninde afslører privat ...

Sarah er ude af Den store juniorbagedyst: ...
