Nybyggerne er tilbage: Her får det premiere
Det har længe været kendt, at den nye omgang af ”Nybyggerne” foregår i Horsens.
Nu afslører TV 2, hvornår seerne igen kan følge med i fire pars hårde arbejde på at gøre råhusene til beboelige hjem.
Snart premiere
Christian Degn er endnu en gang vært, når de nye afsnit af ”Nybyggerne” sendes på TV 2.
I foråret havde han travlt med at optage den nye sæson, hvor han igen har selskab af dommerparret Ask Abildgaard og Mette Helena Rasmussen.
TV 2 blænder op for premieren på ”Nybyggerne” onsdag den 31. august klokken 20.00.
I soveværelset
Når premiereafsnittet sendes på kanalen, skal de fire nye par starte i soveværelset.
Det er ottende gang, at et hold nye par står klar til at gøre råhusene til et beboeligt hjem.
Der er både ønsker om en klar rød tråd igennem hele huset, at fokusere på genbrug, problemer med et skævt skab og hvor en del af deltagerne bliver udfordret blandt andet på perfektionismen.
Der kommer ni afsnit af ”Nybyggerne”, som kan ses fra den 31. august på TV 2 og TV 2 Play.