28. okt. 2020
Af Karina Didriksen

Nybyggerne-pars store sorg: Mistede to børn på to år

Trine og Mikkel fra "Nybyggerne" på TV 2.
Trine og Mikkel fra "Nybyggerne" på TV 2.
Foto: TV 2
Trine og Mikkel fra det grønne hus i ”Nybyggerne” ønsker brændende at give deres lille datter en bror eller søster, efter de har mistet to børn tidligt i graviditeten.

Der er masser af smil hos ægteparret Trine, 34, og Mikkel, 31, når de er på skærmen i ”Nybyggerne”, men faktisk har de været ramt af stor sorg.

Parret fra grønt hus er forældre til datteren Saga på fire år, og de har længe drømt om at give hende en lillebror eller lillesøster.

Da datteren var halvandet år, blev Trine gravid med en lille pige, men det viste sig, at hun havde en kromosomfejl, og graviditet blev afbrudt.

- Vores ønske om at få et barn var fortsat lige stort. Så da det et år senere endnu ikke var lykkedes os at blive gravide, gik vi i gang med fertilitetsbehandling og kunstig befrugtning, fortæller parret til tv2.dk.

Sønnen døde

I sommeren 2019 besluttede Trine og Mikkel at prøve at blive gravide med et donoræg. Det så ud til at gå godt, mens ved kønsscanningen viste det sig, at barnet, en lille dreng, havde en sjælden hjernesygdom.

- Trine fødte ham, og vi fik lov at sidde lidt med vores døde søn. Han var ikke større end en hånd. Men det var vores søn, og det betød meget at kunne sige farvel. Det var en værdig oplevelse, siger parret til tv2.dk om den lille dreng, som de gav navnet Ask.

Senere blev Trine igen gravid med donoræg, men i marts 2020 fik hun en spontan abort. De håber stadig på at kunne give Saga søskende.

Læs mere om: