Nybyggerne rykker ud: Rørende at hjælpe andre
For to år siden vandt Lise Vandborg og Michael Stig Christensen ”Nybyggerne” på TV 2 - og nu har det unge gør-det-selv-par fået deres helt eget program ”Nybyggerne rykker ud”, hvor de forvandler et rum hjemme hos én, der har fortjent det.
Glædestårerne triller på TV hos folk, når de bliver overrasket med et nyt rum, og det går lige i hjertet på Lise og Michael.
- Det er virkelig et program, der giver mening for os. Alle bliver så rørte, og det gør vi også, fortæller Michael og Lise, som kun har 24 timer til opgaven hver tirsdag.
- Det er lige så hårdt som at lave ”Nybyggerne”, fordi vi har så kort tid, men det er sjovere - bagefter i hvert fald. Det er skønt at hjælpe andre, siger parret.
Se, hvordan Lise og Michael har indrettet sig privat, nu hvor de er forældre til etårige Villy, i BILLED-BLADET nr. 10, der er på gaden på torsdag d. 8. marts.