28. aug. 2020
Af Karina Didriksen

Nyt navn afsløret: Ung stjerne med i Vild med dans

Emili Sindlev.
Emili Sindlev.
Foto: Ritzau/Scanpix
Endnu en kvindelig nydanser i dette års ”Vild med dans” er blevet afsløret. Det er den unge influencer Emili Sindlev, som skal på dansegulvet.

Den 24-årige influencer Emili Sindlev er netop blevet afsløret som en af deltagerne i den nye sæson af ”Vild med dans”.

- Jeg har sagt ja til at være med i ”Vild med Dans”, fordi jeg har dømt om det, siden jeg var helt lille, og jeg tror, det bliver en kæmpestor oplevelse. Jeg tror, det bliver nervepirrende, spændende, sjovt og udfordrende. Og så får man lov til at have smarte kjoler på, fortæller Emili Sindlev til magasinet ELLE.

Emili Sindlev er endnu ikke noget kendt navn på tv-skærmen, men hun er en af Danmarks største influencere med knap en halv million følgere på Instagram.

Fem kvinder afsløret

Emili Sindlev ved endnu ikke, hvem hun skal danse med, men hun glæder sig til at få en stor oplevelse.

Hun er det ottende navn, som er blevet afsløret ud af årets 12 nydansere i ”Vild med dans”. Fem kvinder og tre mænd.

Det er sanger Hilda Heick, radiovært Sara Bro, ”Badehotellet”-stjernen Merete Mærkedahl, naturekspert Vicky Knudsen, influencer Emili Sindlev, sanger Wafande, skuespiller Janus Bakrawi og ”Tinka”-stjernen Albert Rosin Harson.

Læs mere om: