
Øjnene løb i vand i studiet: David Owe afslører rørende ønske om sin afdøde far
Mens den sidste sæson af ”Vild med dans” bliver sendt på TV 2, udkommer BILLED-BLADET hver torsdag med podcasten ”En sidste dans”, hvor vi interviewer nogle af de mange profiler, som i årenes løb har været en del af tv-succesen.
De får alle til opgave at svare på, hvem de gerne vil danse en sidste dans med, hvilken dans det skal være og til hvilket stykke musik.

David Owe mødte velforberedt op til podcastoptagelsen, og hans svar gik lige i hjertekulen på ikke mindst Jakob Fauerby, der også var med i studiet.
For hvis David Owe måtte ønske en afdød person at danse en sidste dans med, skulle det være hans far, skuespilleren Baard Owe, der gik bort i 2017.
Hør David Owes rørende forklaring i videoen herover.
Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.
Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.



