23. okt. 2016
Af af Helle Skram de Fries

Oh Land efter Voice Junior-sejr: Jeg er mega stolt af Oliver

"Voice Junior" blev vundet af Oliver og Oh Land.
"Voice Junior" blev vundet af Oliver og Oh Land.
Foto: Birger Storm
Sangeren Oh Land, der har været coach for ”Voice Junior”-vinderen var lige så glad for sejren som Oliver selv.

- Jeg er mega stolt, og Oliver har virkelig fortjent at vinde. Han er i sine følelsers vold, men på en god måde. Han er ikke en dresseret abe, men et barn der hviler i sig selv og tør stå ved sine følelser, fortalte en jublende glad Oh Land til BILLED-BLADET.

Efter det flotte finaleshow var der vrimlende fyldt på den konfettiglatte scene.

Deltagere, familiemedlemmer, venner og presse trippede rundt på det glatte plastikgulv og krammede og lykønskede.

LÆS MERE: Oliver vandt Voice Junior: Jeg har været i verdens fedeste selskab

Oh Land var lige så begejstret for sejren, som hendes 12-årige finalist Oliver Arndt de Thura.

- Oliver har helt klart en gave, men om han skal være sanger, det er helt op til ham. Det skal han nok finde ud af, lød det fra Oh Land.

Husk de gode oplevelser

Joey Moe var glad, selv om sejren ikke gik til ham og hans finalist Karoline Dahlgaard Kjær på 12.

- Lige nu er Karoline selvfølgelig meget skuffet, men hun har – ligesom de andre – haft en fest. Nu er festen og efterårsferien slut, og mandag er hun tilbage i skole. Og så gælder det om at huske de gode oplevelser med sangene, og de venskaber der opstår i ”Voice Junior”, fortalte Joey Moe.

Selv havde han det okay med at Oh Lands finalist løb med sejren.

- Det er cool nok. Alle tre finalister var gode på hver deres måde. Og det har været en stor oplevelse for alle, at være med – og at nå helt til finalen.

For Joey Moe er programmet for den nærmeste fremtid:

- At slukke telefonen, og så skal jeg i studie og i gang med en plade og være sammen med min 16 måneder gamle søn.

Læs mere om: