Oh Land om sin private kærlighed: Han er en gave

Nanna Øland, Oh Land

Nanna Øland, Oh Land

Foto: Søren Jul Lamberth
Når Nanna Øland, Oh Land, arbejder med sine tre unge solister i "X Factor", har hun et hold omkring sig. På holdet er hendes private kærlighed Adi Zukanovic.

I halvandet måned har Nanna Øland sammen med sine tre solister Nikoline, Lucca og Solveig nærmest arbejdet i døgndrift. 

De får blandt andet hjælp fra Nanna Ølands kæreste Adi Zukanovic, og den konstellation er hun meget glad for. 

Vi kender hinanden

Det er ikke udelukkende Nanna Øland, der tager beslutningerne i "X Factor". Hun har et helt hold omkring sig, hun får hjælp af. 

Én af dem er hendes kæreste Adi Zukanovic. 

- Jeg synes, det er genialt, at vi kan arbejde på den måde. Vi kender hinanden så godt og ved, hvordan vi arbejder, så der er en masse ting, man slet ikke behøver at sige. Så jeg synes, det er fantastisk, siger hun til BILLED-BLADET. 

Adi Zukanovic og Nanna Øland blev i august 2020 forældre til sønnen Ernst.
Foto: Lars H. Laursen

Adi Zukanovic og Nanna Øland blev i august 2020 forældre til sønnen Ernst.

En dygtig mand

Midt i arbejdet med "X Factor" skal parret dog også have familielivet til at fungere. For hjemme i privaten er Nanna Ølands søn Svend, 5, som hun har fra et tidligere forhold, og i august 2020 blev hun og Adi Zukanovic forældre til sønnen Ernst. 

Nanna Øland er meget bevidst om sin kærestes kvaliteter set i "X Factor"-øjemed. 

- Han er en gave at arbejde med, fordi han er en sindssygt dygtig, og han har rigtig stor erfaring i at arbejde med mange forskellige artister og udleve deres produktion. Og så er han bare en dygtig producer. Så jeg synes, det er fantastisk at have ham med, siger hun. 

Det er nemt at give BILLED-BLADET i julegaveKlik og læs hvordan!

Hver fredag skal Oh Lands unge solister kæmpe sig videre i live-programmerne af "X Factor". 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden