8. feb. 2009
Af af Peter Juul
Ole Stephensen på vej tilbage
Ole Stephensen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Alt tyder på, at den populære vært Ole Stephensen har et TV-liv efter Go' Morgen Danmark.
Ole Stephensen bekræfter, at der lige nu forhandles med TV 2 om et helt nyt talkshow med Stephensen som vært.
- Vi diskuterer forskellige formater, og derfor kan jeg ikke gå ind i detaljerne. Men det har jo været fremme, at det kunne blive en moderne udgave af "Her er dit liv", siger Stephensen.
Han ønsker hverken at be- eller afkræfte BILLED-BLADETS oplysninger om, at det i første omgang handler om otte programmer, som enten skal sendes til efteråret eller i foråret 2010. I den forbindelse spiller det også en rolle, at TV 2 p.t. er inde i en større sparerunde.