Overrasket Mads Vad: Det var helt vanvittigt

Emili Sindlev og Mads Vad.
Foto: Hanne Juul
- Det var fuldkommen vildt og vanvittigt, fortalte en glad og overrasket Mads Vad efter program 2 i ”Vild med dans” 2020 til BILLED-BLADET.
Sammen med sin dansepartner, den 24-årige stylist og influencer, Emili Sindlev, fik han aftenens højeste samlede dommerkarakter på 26.
Stolt af Emili
- Jeg er meget overrasket og SÅ stolt af Emili, forsikrede Mads Vad.
Emili Sindlev var også overvældet over, at parrets paso doble gik så forrygende.

Foto: Hanne Juul
Sms'er fra kæresten
- Det var en svær dans at lære, men i aften spillede det hele bare, og det var så fedt. Jeg elsker virkelig at være med i ”Vild med dans” – og at have Mads som partner.
- Og jeg tror jeg har fået 1000 sms’er fra min kæreste, fortalte Emili Sindlev med et stor smil.
Glæder sig til tango
I program tre skal parret danse tango.
- Det glæder jeg mig også helt vild til, forsikrede den danseglade stylist.
Seneste nyt
Fra forsiden