
På direkte tv: Rasmus Staghøj fremtryllede en lille ting til Natasja Crone

Selv om Natasja Crone har en mangeårig tv-karriere bag sig, bød denne uge på en ’første’ for den garvede vært.
Onsdag morgen debuterede Natasja Crone på morgen-tv, da hun bød velkommen fra den røde sofa i ”Go’ morgen Danmark”.
Debutanten havde selskab af Rasmus Staghøj, og han havde en lille ting med til Natasja Crone på hendes første dag.
– Jeg har taget et lille skilt med, hvis folk skulle være i tvivl, sagde han på direkte tv, hvorefter han fremtryllede et ”ny i job”-skilt til sin makker.
Hvorefter Natasja responderede:
– Det er lidt ligesom ”ny i trafikken”. Pas på Natasja, hun er ny i trafikken. Og det har jeg jo også tænkt over, det der med at komme til at kigge i det forkerte kamera eller vælte noget mad ovre i køkkenet.
Det hele gik dog gnidningsløst, og tv-værten kom godt igennem – også selv om det var tidligt på dagen. Trods morgenvagten, er hun da også velbevandret i et lignende format, da hun er fast vært på ”Go’ aften Danmark”.
Natasja Crone blev uddannet fra journalisthøjskolen i 1996. Og siden 2006 har hun arbejdet som vært på TV 2.
