10. apr. 2019
Af Lisbeth Grube

Pelle Emil er vært på Keramikkamp: Sådan slapper jeg af

Pelle Emil Hebsgaard og Claudia Rex
Pelle Emil Hebsgaard og Claudia Rex
Foto: Jesper Sunesen
Skuespilleren og TV-værten Pelle Emil Hebsgaard henter ny energi ved at gå ud i sit værksted og renovere gamle møbler.

Pelle Emil Hebsgaard er vild med værtsrollen i ”Keramikkamp” på TV 2, hvor dygtige hobbykeramikere kæmper om at blive kåret som landets bedste.

Pelle Emil selv er med egne ord elendig til at arbejde med ler, men den 30-årige skuespiller elsker at være kreativ med sine hænder.

- Jeg har et værksted, hvor jeg går og laver noget med hænderne. Jeg elsker at renovere gamle møbler og male dem flotte. For eksempel en gammel klaverbænk, som ser fuldstændig hærget ud, men kan et eller andet.

- Så pudser jeg den ned og maler den op, og tiden flyver afsted. Jeg lader bedst op ved at beskæftige mig med noget, end hvis jeg bare sidder og koger foran fjernsynet, siger Pelle Emil.

Claudia Rex bakker op om Pelle Emil

Hustruen Claudia Rex bakker op om Pelle Emils værkstedssysler.

- Claudia gav mig et flygel i 30-års fødselsdagsgave, og det kunne jeg godt tænke mig at shine op, når jeg får tid. Det er en større operation, fortæller Pelle Emil Hebsgaard.

Læs mere om: