Torsdag, 21. april 2011 - af af Helle Skram de Fries

Pelle Hvenegaard får nyt job

Pelle Hvenegaard

Pelle Hvenegaard

Foto: Lotta Lemche
TV-værten, Pelle Hvenegaard skal fra 1. maj være redaktør på TV2.

Han er i forvejen både journalist, redaktionschef og tilrettelægger, og fra 1. maj kan han føje titlen "redaktør" til visitkortet.

- Det er en stor glæde, at Pelle Hvenegaard har sagt ja til at være med på TV 2s stærke redaktørhold. Han har indgående kendskab til arbejdet i produktionsmiljøet og har tidligere udvist stort talent for at udvikle nye programmer til danskerne, siger TV 2s programchef Keld Reinecke.

Allerede i sin praktiktid var Pelle Hvenegaard med til at udvikle ungdomsprogrammet Rundfunk, og han har som tilrettelægger og redaktionschef stået bag programmer som blandt andet det prisbelønnede Charlie-program, Syv sure mænd og Zulu-programmerne Dagens Mand, Herre i eget hus, Comedy Fight Club og Zulu Kvægræs.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden