Læs også
Peter Ingemanns hustru har opfyldt hans store ønske: Gør det for hans skyld
Peter Ingemann blev overdænget med gaver, da han inviterede til reception i Silkeborg i forbindelse med sin 50-års fødselsdag.
Ingen af gaverne var dog så store som den gave, han har købt til sig selv. Det afslørede han, da BILLED-BLADET mødte tv-værten på Traktørstedet Ludvigslyst.
- Jeg har givet mig selv og familien et sommerhus i fødselsdagsgave, lød det med et stort smil fra Peter Ingemann.
Det nye sommerhus ligger i et naturskønt område ved Vestkysten.
- Det ligger i Lønstrup, som efter min mening er den fedeste by på Vestkysten, fortalte tv-værten og fortsatte:
- Vi solgte vores andet sommerhus, og nu har vi fundet et hus, hvor vi kan bygge det ud. Vi overtager det første marts, og det glæder vi os til.