Peter Ingemann: Jubler over seerrekord
Peter Ingemann er igen på farten på sin Puch Monza, og knallert-turen er startet med et ordentligt knald. Første afsnit af "Ingemann og Bornholm" satte ny seerrekord.
Hvilket Peter Ingemann fejrer med et jubelbrøl på sin Facebook-profil:
"Hold da mauli’ - Vi havde rekord!
Seerne gav den some BUNDGAS.
60 procent af seerne, som havde tændt for tv’et i går (mandag den 20. juni, red.), så “Ingemann og Bornholm”.
Altså sådan på helt gammeldags live-facon.
Det beløb sig til knap 600.000 live-seere. Og derudover kommer så dem der streamer. Ved midnat var det knap 60.000 seere.
Kære venner - tusind tak.
Det er altså meget meget smukke seertal en sommeraften i juni - og ja det er faktisk rekord for et afsnit på knallerten.
(ikke i antal - men i procent. Antal har været højere når vi har sendt serien om vinteren, folk ser nemlig mere TV der)
Tusind - og voldsomt tak for jer - jeg håber vi ses på mandag igen til Bornholm part II?"
Såvidt en glad Peter Ingemann, som altså triller videre på sin knallert næste mandag.