Peter Ingemann løber med titlen som Årets mandlige underholdningsvært

Peter Ingemann blev fredag aften belønnet med TV-GULD-prisen på Hotel d'Angleterre i København.
- Jeg er meget meget beæret. Tusind tusind tak, sagde en stolt og glad Peter Ingemann med den fornemme læserpris i hænderne.
Den populære frontfigur fra bl.a. TV 2-succeserne "Størst" og "Nybyggerne" var oppe mod Mikkel Beha Erichsen, Anders Agger, Steen Langeberg og Mikkel Kryger, men BILLED-BLADETs læsere vurderede altså, at det var Peter Ingemann, der havde fortjent den ærefulde titel som Årets mandlige underholdningsvært.

Husk, at BILLED-BLADET i næste uge torsdag den 16. marts har et stort festtillæg med alle billederne fra TV-GULD-festen: De glade vindere, de smukke kjoler, kærligheden, dansegulvet og alle de andre dejlige øjeblikke.
