Peter Ingemann skal under kniven

Peter Ingemann.

Peter Ingemann.

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den populære TV-vært har besluttet sig for at få opereret sine tunge øjenlåg.

TV-værten Peter Ingemann, som netop nu kan ses i ”Stjernerne på Slottet” på TV 2, er bare 41 år, men har i årevis været generet af tunge øjenlåg, som han gerne vil have løftet.

Tiden har bare ikke været til det. Men nu har han taget beslutningen: I begyndelsen af næste måned skal han opereres, skriver Her & Nu.

- Jeg glæder mig til at få det overstået, for man er jo ikke så glad for at skulle bedøves oppe omkring øjnene, siger Peter Ingeman til ugebladet.

TV-værten fortæller, at han altid er blevet beskyldt for at være ham med sovekammerøjnene.

– De tunge øjenlåg er en familiesvaghed, og jeg har da kunnet leve med det indtil nu. Presset på synsnerven er imidlertid blevet så voldsom på især det højre øje, at jeg har besluttet mig for at få gjort noget ved det. Jeg får dog opereret begge øjenlåg, når jeg nu er i gang, siger Peter, der er ved at optage det helt nye TV 2-program ”Størst”.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden