26. sep. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Peter Løvenkrands bor langt fra familien under Vild med dans: Sådan får de det til at fungere

Peter Løvenkrands og Jenna Harson
Peter Løvenkrands og Jenna Harson
Foto: Hanne Juul
Annonce
Peter Løvenkrands er rejst langt væk hjemmefra for at kunne være med i "Vild med dans".

Der er rigtig meget at se til, når man er med i ”Vild med dans”. De seneste uger har de 10 par været i fuld gang med at træne, og det bliver kun endnu mere intenst hen over de kommende par måneder.

Den tidligere fodboldspiller Peter Løvenkrands er gået all in på opgaven og er sågar flyttet langt væk fra sin familie for at kunne være med.

Til daglig bor han i Glasgow i Skotland.

- Jeg er flyttet hjem og har lejet en hotellejlighed, mens ”Vild med dans” kører, fortæller han.

- Jeg fokuserer på at træne og være her, mens min familie er i Glasgow. Jeg har to piger på 18 og 16. Den ældste, Sophie, er på vej til London på universitetet. Der begynder hun i næste uge (denne uge, red.), og så flyver hun fra London herover for at se det første show og så tilbage igen. Den yngste på 16 er på sidste år af det, der kan sammenlignes med gymnasiet. Så det er min kone og hende, der er hjemme lige nu. Jeg har som fodboldspiller været vant til at rejse og bo på hotel i lang tid ad gangen. Min kone kender til det og er ufattelig dygtig til at styre de situationer. Det har hun været i mange år, og vi har det helt fint. De glæder sig til at komme herover. De elsker at være i Danmark og glæder sig allermest til at få stegt flæsk, griner Peter Løvenkrands.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Mere om: