Peter Tanevs Tour - Dag 3

Så blev det alvor ...

Dagens etape gik fra Wittensee til Bremen, 199 km, og der var lovet heldagsregn. Langt for os alle, men Elming og jeg var nu mest spændt på, om Carsten Werge overhovedet kunne komme over 100 km. Der skulle dog ske ting på ruten, som var langt værre, og som overskyggede vores interesse for Carsten.

Nå, men det hele startede i regnvejr, og Claus, som havde fået en god nats søvn, havde gode ben. At han havde sovet godt, kan jeg bevidne. Da jeg kom op, lå han i vores dobbeltseng og snorkede, så jeg troede, det var torden i det fjerne, og så kan jeg nævne, at han både snorker og taler i søvne .. ved ikke, hvor mange pigenavne han fik sagt - men det var mange.

Nå, men tilbage til dagens start, Cartsen Werge havde fået udleveret en regnfrakke, som var alt for stor, og et kort øjeblik troede jeg, at det var en miniudgave af orange scene, der kom gående, men da han så begyndte at kæfte op om Onside, cykling og al mulig sport, som han heller ikke har forstand på, fandt jeg ud af, at det var ham.

De førstede 100 km havde vi regn, og så kom den blå himmel over mit hold. Jeg har dog hørt, at Werge kørte i regnvejr hele dagen, så kan han lære det. "Sørg for at komme på et hold med en vejrmand".

Alt var super, indtil vi 20 km før mål hørte råb fra fronten af feltet: "Styrt". To mand var røget i asfalten. Temmelig grimme styrt. Begge måtte køres hjem, og lige nu er den ene på hospitalet med hovedet, som tog en ordentlilg tur, faktisk så slemt, at hans hjelm flækkede. Jeg slutter derfor dagens klumme af med en løftet pegefinger: Cykelhjelm hjælper! Tro mig, jeg har set det i dag.

I ørvigt: Werge klarede dagens tur, og han kom sgu før os, men det var kun fordi, vi havde styrt. I morgen tager vi ham - der får vi medvind.