Peter Tanevs Tour - Dag 5

Tirsdag. Dejlig dag med Claus, der lurepasser.

Så er der blevet smurt, og vi er klar til dagens etape, og det er ikke rugbrødsmadder, der er smurt til dagens etape, men den røde bavianrøv, som mange af os efterhånden har fået bygget op her på turen.

Cecilie Hoother og Mads Steffensen skulle efter sigende køre med to lag bukser og silikonesadel for at klare smerter og etaper, og JA, gode råd er dyre, når man får ondt i bagdelen. For mit vedkommende hedder vidundermidlet Helosan-salve, som jeg har fire tuber med af, som SKAL klare turen til Paris. Ellers går det galt.

Nå, men efter at man har stået og rørt sig selv steder, som man normalt kun kommer i nærheden af efter toiletbesøg, var det tid til turens indtil videre længste etape: 210 km. Til gengæld i dejligt vejr, sol og let vind.

Generelt går dagens etaper med at holde Claus bag ved sig. Han forsøger sig ofte med en spurt, men hans små Vild med dans-ben er ikke hurtige nok til at klare de bulgarske bundpæle. Og hvis ikke vi spurter mod hinanden, diskuterer vi, hvem der har trukket hvem op i feltet, eller hvem der har dagens bedste ben. Werge har vi ikke set i dag, men et andet hold mener, de har set ham kæmpe bagerst i feltet på sit hold råbende at "det kan godt være, jeg er sidst, men jeg kommer før Tanev til Paris".

I morgen skal vi ud på turens bjergetape og over den såkaldte mur. Her skal jeg selvfølgelig give Elming og Werge baghjul, og det bliver så igen dagen, hvor de får lov at se min bagdel, men det bliver med cykelbukser på.

Hvis jeg skulle være så heldig, at Werge og Claus kigger med her, så lover jeg dem, at jeg venter på toppen.