2. feb. 2023
Af Majken Munk

Petra Nagel laver nyt program med familien: I 20 dage skal de klare svær udfordring

Petra Nagel
Petra Nagel
Foto: Mikael Rieck
Tv-vært Petra Nagel og hendes familien skal i et nyt program udfordres på én ting.

Normalt er Petra Nagel på skærmen, når TV 2 sender ”Go’ Aften Live”.

For tiden er hun udenlands, fordi hun er i gang med at optage en ny omgang af datingprogrammet ”Bachelorette”.

Men i mellemtiden har tv-værten lokket sin familie til at afprøve et vildt eksperiment.

Det er ikke første gang, at Petra Nagel inddrager sin familie i et tv-program.

Hun har tidligere lavet programmer blandt andet om, da hun var gravid første gang, hvor også hendes kæreste Asbjørn var en del af det.

I det nye program skal hun, kæresten Asbjørn og deres to børn Pelle Emil og Rosa har nemlig sagt ja til at slukke for strømmen i 20 dage i programmet ”Petra slukker for strømmen”.

Petra Nagel
Petra Nagel skal i et nyt tv-program få hverdagen til at fungere i 20 dage uden strøm.
Foto: Per Arnesen/ TV 2

Sammen skal de undersøge, om en familie faktisk kan få en hverdag til at fungere, hvis der slukkes for strømmen, nu hvor energikrisen faktisk er reel.

Men der går ikke lang tid af de 20 dage, før der er kaos hjemme hos Petra Nagel og familien.

Petra Nagel med kæresten Asbjørn Munk og deres to børn Pelle Emil og Rosa
Der går ikke lang tid, før Petra Nagel og familien er i problemer, for hvordan sørger man for aftensmad, når der ikke er noget strøm?
Foto: Mads Holst Nielsen/ TV 2

”Petra slukker” strømmen har premiere mandag den 20. februar klokken 20.50 på TV 2, og der bliver sendt to afsnit.

Læs mere om: