25. jul. 2023
Af Luise Marie Bekker

Petra Nagel om sit sommerbryllup: Dét kom bag på hende

Petra Nagel.
Petra Nagel.
Foto: Jesper Sunesen
Petra Nagel blev viet med sin Asbjørn tidligere denne sommer, og tv-værten er overrasket over, hvor stort det føltes.

Patra Nagel giv sit livs kærlighed, Asbjørn Munk, sit ja tidligere denne sommer.

Parret blev viet på Københavns Rådhus med de nærmeste som vidner.

– Det var mest praktisk. Men da vi så stod derinde, og familien og en håndfuld venner var med, blev det alligevel stort på en lille måde, fortæller Petra til BILLED-BLADET.

Petra Nagel og Asbjørn Munk med deres søn, Pelle-Emil, under vielsen.
Petra Nagel og Asbjørn Munk med deres søn, Pelle-Emil, under vielsen.
Foto: Privat

– Det var smukt og rigtigt, og det kom bag på os, at det betød mere, end noget der bare skulle ordnes. Jeg er meget glad for, at vi gjorde det, og det er stort, vi kan kalde hinanden for mand og hustru og få ring på – det kom bag på mig, hvor betydningsfuldt det føles, siger hun.

Vil gerne holde stort bryllup

Hug afslører, at en stor fest venter forude:

– Vi vil også gerne holde stort bryllup med mange retter mad, bordkort, taler og band. Jeg tænkte før, at de store følelser ville blive gemt til den dag – til det rigtige, store bryllup. Men det her var mindst lige så stort og rørende. Vi har lovet hinanden, at vi holder noget en dag. Men vi venter, til det er muligt.

Læs mere om: