Petra Nagel roser Jes Dorph: Han er simpelthen bare så sød

Jes Dorph-Petersen og Petra Nagel. 

Jes Dorph-Petersen og Petra Nagel. 

Foto: Ulrik Jantzen/TV 2
Den nye ”Go’aften Live”-vært Petra Nagel er glad for, at hun har fået Jes Dorph-Petersen som medvært.

35-årige Petra Nagel fik i august 60-årige Jes Dorph-Petersen som makker i det nye TV 2-program ”Go’aften Live”, og hun er glad for at dele tjansen med den garvede vært. 

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

- Det er skønt. Jes er simpelthen bare så sød og har været så rar ved mig og god til at hjælpe mig, fortalte en glad Petra Nagel til Zulu Comedy Galla og fortsatte:

- Jeg har virkelig haft brug for, at han har hjulpet mig. Det håbede jeg, han ville, og det har han virkelig gjort.

 

Nervøs hver gang

Petra Nagel har tidligere lavet DR3-programmer som ”Petra elsker sig selv” og ”Petra får en baby”, så hun har skullet vænne sig til at lave live-tv. 

- Jeg synes personligt, det er gået ret godt taget i betragtning, at jeg ikke er vant til at sidde i et studie live. Nogle gange skal jeg lige øve mig i ikke at sige ”ej, sådan har jeg det også”, og at jeg ikke skal tale om mig selv, fortæller hun og tilføjer:

- Jeg nyder mit nye job, men jeg er nervøs hver gang, vi sender live. Jeg kan dog mærke, at det ikke er helt så angstprovokerende mere.

Privat er Petra Nagel forlovet med Asbjørn Munk, og sammen har de sønnen Pelle Emil på halvandet år. 

Foto: Mikael Rieck

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden