11. jun. 2022
Af Luise Marie Bekker

Philip fra Bachelor: Der kommer flere følelser på spil nu

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/foto_-_lotta_lemche_tv_2_philip_stor_beskaaret.jpg
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Philip begynder så småt at kigge i retning af nogle bestemte piger.

De første mange dage var forvirrende for de to bachelorer, Kasper og Philip.

Hver gang de til en mingling rejste sig fra en snak med en af kvinderne, var der en ny, der hev fat i dem.

Det har gjort det svært for dem at finde ud af, hvem der skulle sendes hjem – og så alligevel.

For begges forklaringer på udfaldet af de første roseceremonier er gået på, at de har sendt de kvinder hjem, de ikke kendte så godt.

Philip: Det var ikke rart

Nu kommer der andre boller på suppen, lover Philip.

– Det hele begynder at tage mere form nu, som jeg lærer dem at kende. Jeg havde det ikke rart med at sende nogen hjem, men det var jo min opgave, og pigerne forstod præmissen, fortæller han til BILLED-BLADET her tre måneder senere.

– Det bliver kun sværere og sværere, for der kommer flere følelser på spil nu, og der er nogle piger i hvis retning jeg i højere grad kigger, og det er jo også den vej, det skal gå … siger han.

Ville bare være i det

Ifølge ham kunne han ikke sortere en masse af pigerne fra med det samme.

– Både min og Kasper opgave var at være åbne over for dem alle og prøve at møde nogle nye typer, som jeg ikke nødvendigvis ville møde hjemme i København. Bare være i det og se, hvad der ville blomstre.

Philip får favoritter

I næste uge vil seerne kunne opleve, at kvinderne i huset bemærker, at Philip har favoritter iblandt dem.

Og han lover, at forklaringen på de fremtidige hjemsendelser ikke lyder, at han ikke kender kvinderne:

– Jeg tror, svaret er noget andet ved næste roseceremoni … siger han.

Læs mere om: