Annonce
16. feb. 2026

Pigerne bider mærke i det: Selv er Christian af en helt anden overbevisning

Pigerne bider mærke i det: Selv er Christian af en helt anden overbevisning
Pigerne bider mærke i det: Selv er Christian af en helt anden overbevisning
Foto: Anders Brohus/ TV 2
Annonce
Til gallaen i ”Kærlighed hvor kragerne vender” lægger pigerne mærke til én ting ved Christian, som han ikke helt selv kan se.

SPOILER! Artiklen handler om det, der sker i afsnit fem af ”Kærlighed hvor kragerne vender”, som er på TV 2 Play. Læs IKKE videre, hvis du ikke vil have afsnittets indhold afsløret.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Der er lagt op til en festlig aften i ”Kærlighed hvor kragerne vender”, hvor der afholdes galla.

Deltagerne har fundet deres stiveste puds frem, og så er de klar til at indtage dansegulvet i løbet af aftenen.

Fælles for de fire singlefyre Brian, Christian, Marcus og Samuel er, at de nu har udvalgt, de piger de skal date. Dog skal Marcus og Samuel tage endnu et fravalg, fordi de dater fem piger, som skal skæres ned til fire.

For Christians vedkommende faldt valget på Emma, som han tilvalgte som sin fjerde og sidste pige.

- Det var egentlig ret nemt, for jeg vidste godt, jeg kun skulle have Emma med. De andre piger var ikke nogen, der fangede mig ud. Det var lidt hende, jeg havde ventet på, som har børn og er samme sted i livet som mig. Jeg tænkte, vi havde mange ting til fælles, som kunne blive godt, fortæller han til BILLED-BLADET.

Annonce

Var ikke tilpas

Selv om det ser festligt ud på skærmen, var Christian ikke helt veltilpas.

- Jeg havde en fin aften, men også en presset aften med at skulle finde sig til rette i at være i det. At have de her fire piger, som jeg skulle prøve at dele opmærksomheden mellem. Man kender dem ikke, så hvad skal man lige få spurgt om. Hvad kan man sige, og hvad kan man ikke sige. Det var en svær aften for mig at få åbnet op og spurgt om noget mere. Det var meget firkantet og nervøst, fortæller han og påpeger, at det selvfølgelig heller ikke hjælper, der er kamera på:

Annonce

- Man er helt sikkert presset over, der er et kamera i hovedet på én. Hver gang man siger noget godt, men der ikke er kamera på, skal man tage scenen igen. Det er svært at spørge en gang til med samme gejst.

Én af de ting, han blandt andet skulle tage om, var, da han spurgte pigerne, om de kunne lide at lave mad.

- Det er typisk mig at være total praktisk. Det var fine svar. Det var lidt forskelligt, hvad de svarede alle sammen. Det var et spørgsmål, og i realiteten var det lige meget, hvad de svarede, men jeg fik spurgt om noget, griner han.

Annonce

Uenig med pigerne

I omtrent samme moment kan tv-seerne se, at de fire piger, Christian dater, roser ham for at åbne sig mere op. Det er ikke helt den opfattelse, han selv har.

- Nej, det er ikke sådan, jeg husker det. Jeg følte, det blev lidt kedeligt og firkantet. De kunne godt mærke, at jeg også var lidt presset over hele setuppet. Noget af det første, de gør, er, at de hiver mig ind i fotoboksen. Det hjalp at få sluppet kontrollen lidt, fortæller han.

Annonce

- Det er svært, når man laver fjernsyn. Det er ikke særlig lang tid. Det var lidt sat op. Der skal være scener, hvor man danser. Det var lidt en pres aften, uddyber han.

Selv om han var presset på aftenen, kan han godt mærke, han begynder at føle sig lidt mere til rette med pigerne.

- Selv om det er firkantede spørgsmål, jeg stiller, lærer man dem at kende. Jeg var ude at have alenetid med nogen af pigerne. Det alenetid gjorde meget for mig. Det var nemmere for mig at være i, fortæller han.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.