19. aug. 2021
Af Helle Skram de Fries

Populær krimiforfatter med i Vild med dans

https://imgix.billedbladet.dk/vmd_henrikohstentv_2_1.jpg
Foto: Henrik Ohsten/TV2
Krimiforfatter klar til at kridte danseskoene.

- Jeg er SÅ glad for, at jeg får lov til at danse med i VMD i år. Det er en kæmpe ære, fortæller krimiforfatteren 55-årige Michael Katz Krefeld til TV 2, der offentliggør forfatterens medvirken i ”Vild med dans” 2021.

- Jeg er millioner af kilometer væk fra min comfort-zone, men jeg håber, at min danseglæde overvinder premierenerverne. Det er i hvert fald mit store mål at få styr på trinene og give den fuld gas på dansegulvet, jubler forfatteren til TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/pr_foto_simon_klein-knudsen.jpg
Michael Katz Krefeld.
Foto: Simon Klein_Knudsen

Startede med tv-serier

Han startede sin karriere med at skrive manuskripter til danske tv-serier bl.a. DR-serien ”Nikolaj & Julie”, TV 2s ”Hotellet” og TV3s ”Nynne”.

9. oktober i år udkommer ”Imperiet”, der er Michael Katz Krefelds syvende bind i den anmelderroste serie om Ravn.

Elsker båd, biler og Lis

Privat er Michael Katz Krefeld gift med Lis, som er advokat og direktør i Codan.

Forfatteren ynder at sejle og har en båd i Københavns Havn. Her sidder han tit og skriver på sine romaner.

Michael Katz Krefeld har desuden en passion for hurtige biler. Han har selv en Porsche og en Caterham Super Seven, som han elsker at kører på bane med, oplyser TV 2.

De er også med

De øvrige nydansere, der indtil nu er afsløret af TV 2 er:

Iværksætter og influencer 42-årige Masha Vang, den 26-årige sanger Jimilian, 31-årige Micki Cheng, 27-årige OL-svømmer Pernille Blume og entertainer Jacob Haugaard på 69.

Læs mere om: