Puk Elgård stråler: Har fundet lykken
Altid på vej mod noget andet og bedre. Nu er Puk Elgård nået i mål med en mand, hun elsker, og et liv hun holder af.
Fridag fra et fedt job. Fødderne oppe i sofaen. En varm kop te i hænderne. Glæde ved en mand og en søn, der drengekåde tumler deres mountainbikes på mudrede stier i Hareskoven lige uden for døren.
Det her er historien om det gode liv. Et liv, som blev godt på trods. Et liv, der begyndte i en turbulent barndom med drikfældige forældre. Et liv, som fortsatte langt op i voksenårene med rastløshed og kronisk bekymringssyge. Men alt det er ved at være fortid.
Denne formiddag i efterårsferien er livet ikke bare godt for Puk Elgård. Det har aldrig været bedre.
- Jeg øver mig stadigvæk på ikke at være så bekymret hele tiden, og jeg er blevet bedre til det. Lige nu burde jeg jo være rædselsslagen ved tanken om Robin, der tonser rundt med sin far ude i skoven. Men herregud, de har styr på det. Nej, jeg er i virkeligheden det bedste sted i mit liv, jeg nogensinde har været - og det kan jeg sige af hjertet.
Puk Elgård har fundet vejen
42-årige Puk Elgård smiler stilfærdigt fra sofahjørnet i den lille stues hyggekrog. Udenfor har efteråret sænket sig regntungt over haven. Indenfor er der al den uforstilte hjertevarme, der er hendes varemærke som TV-menneske.
- Jeg kan godt lide at bo her. Jeg er glad for min mand. Jeg er glad for vores hus. Jeg er glad for mit job. Og jeg har fundet ro med mine papbørn. Hidtil har græsset jo altid været grønnere et andet sted. Det, tror jeg, mange kender. Jeg har altid været på vej. Det er jeg ikke mere, siger hun.
- Det er så befriende ikke at være ung. Okay, så får man lidt rynker, men hva' fanden... jeg er ikke særlig forfængelig. Jeg har jo i årevis sjosket rundt med hængerøv på TV, ler Puk Elgård.