Rachel fra Årgang 0 får debut som TV-vært

Den 16-årige ”Årgang 0”-stjerne Rachel Ellebye får en ganske særlig rolle, når Tivoli den 10. marts har gallapremiere på musicalen ”Hairspray”.
Hun skal nemlig være vært på den røde løber for realityportalen.dk og Tivoli TV, der sender live, når de kendte gæster ankommer.
- Jeg glæder mig helt vildt til at være vært, og så elsker jeg musicals, så det er helt perfekt, siger Rachel Ellebye i en pressemeddelelse.
LÆS MERE: Rachel fra "Årgang 0": Jeg har fået glæden tilbage
Rachel folder sig ud
Hun er personligt en stor musical-entusiast og har nydt at gå på musical-linjen på Askov efterskole.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Sammen med journalist og komiker Tjelle Vejrup vil hun blandt andet svare på spørgsmål fra seerne mellem klokken 19 og 20.
Desuden vil der være indlagt nogle overraskelser i live-udsendelsen på nettet, og den kamera-vante teenager får altså rig mulighed for at folde sig ud.
Rachel får travlt
”Hairspray” byder da også en lang række kendte navne som Silas Holst, Johannes Nymark, Lene Nystrøm og Julie Zangenberg.
Derfor vil der uden tvivl også blive nok at se til på den røde løber for den unge TV-debutant, der tager sig af gæsterne.
Der er solgt 53.000 billetter til ”Hairspray”, der spiller i Tivoli indtil slutningen af april, hvorefter forestillingen fortsætter i Herning 18.-22. maj.